NYHED

Fuglene

af Tarjei Vesaas

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Verden er stor af skønhed og moden af betydning

Tarjei Vesaas var en af de største norske forfattere i det tyvende århundrede. Fuglene fra 1957 regnes for hans mesterværk – og handler om Mattis, der ikke er som andre mennesker, men oplever livet på en umiddelbar og intuitiv vis, hvor alting dirrer af betydning og verden er fuld af hemmelige tegn

Mattis bor sammen med sin søster Hege. Han er ikke som de andre i bygden, det er, som om han ser længere ind i verden – forbi sproget. Når der kommer sneppetræk over huset, mærker han det som et lille mirakel. Han kan tyde fuglenes sprog, sneppen skriver små breve til ham med næb og kløer. Og han stiller store, klangfulde spørgsmål om livet, ingen omkring ham kan svare på.

I det lille bygdesamfund er han dybest set ringeagtet og ensom. På en måde spærret inde i sig selv og sat udenfor fællesskabet. En dag får Hege imidlertid den idé, at Mattis kan være færgemand og ro folk over søen. Og Mattis ror. Frem og tilbage over søen, selvom der ikke er en sjæl at se – før skovhuggeren Jørgen en dag dukker op.

Oversat af Jannie Jensen & Arild Batzer Fuglane

Bestillingsnr: 306427
Antal sider: 310
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Tarjei Vesaas har skrevet den bedste norske roman nogensinde, Fuglene – den er fuldstændig vidunderlig, prosaen er så enkel og så dyb, og fortællingen er så bevægende, at den ville stå som en af de største [...]

"klassikere i det tyvende århundrede, hvis den var blevet skrevet på et af de større sprog."

– Karl Ove Knausgård, New York Times

"Mesterværk."

- Weekendavisen

"Så indfølende, så musikalsk, så munter, så hjerteskærende tragisk kan romankunst være. Læs, læs, læs Tarjei Vesaas' Fuglene."

- Politiken

- Kr. Dagblad

- Berlingske

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Tarjei Vesaas

Tarjei Vesaas (1897-1970) er en af det tyvende århundredes største norske digtere, og den som oftest er blevet nævnt i forbindelse med Nobelprisen. En eksistentiel modernist som balancerer mellem det konkrete og det mystiske, det hverdagslige og det metafysiske.

Med Fuglene har han skrevet sit mesterværk.