Verdenskort

af Thomas Reinertsen Berg

Klubpris 27995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Verden oppefra gennem 3.000 år

Mennesket så verden i fugleperspektiv, længe før det lærte at flyve. Siden forhistorisk tid har vi tegnet vores omgivelser set fra oven, for at forstå, hvor vi befinder os. Men hvad er et kort egentlig? Og hvad fortæller kortene om os selv og vores forestillinger om verden? Tag med på rejse gennem verdenskortenes utrolige historie - fra helleristninger til Google Earth

Videnskabsjournalisten Thomas Reinertsen Berg fik i år, meget velfortjent, den store norske Bragepris for denne originale og meget smukke bog. På 300 rigt illustrerede sider udfolder bogen 3.000 års verdenshistorie og menneskelig selvforståelse gennem de kort, der har optegnet vores verden. Det er en rejse fra stenalderfolkenes magiske og hellige symboler over de første atlas (og kirkens ambivalente syn på dem) til den første gang mennesket ombord på et rumskib så og fotograferede planeten oppefra.

En korthistorisk tour de force gennem skiftende forsøg på at afbillede verden, sådan som den er blevet forstået gennem tiden: fra græske spekulationer til middelalderlig tro, fra renæssancens forsøgsvise videnskabelige kortlægning til vor digitale samtid med lynhurtig indhentning af information fra satellitter. Undervejs i fortællingen møder vi visionære geografer, heroiske opdagelsesrejsende og magtfulde herskere sammen med korthistoriens mange ukendte helte.

Verdenskort – en rejse i tiden er en fascinerende beretning om videnskab og verdensbilleder, om kunst og teknologi, om magt og ambitioner, om praktiske behov og fjerne drømme om det fremmede. Historien om Norden danner en rød tråd gennem bogen, og et fantastisk billedmateriale giver læseren mulighed for at fordybe sig i både den nordiske og den internationale korthistorie.

Bestillingsnr: 400031
Antal sider: 352
Fakta: Indbundet, illustreret

Pressen skriver

"En udsøgt og særegen fagbog … systematisk, velskrevet, morsom og lærerig."

- Juryen for Brageprisen

"En usædvanlig smuk bog … grundig, original og velskrevet."

- Erika Fatland, Aftenposten

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her