NYHED

De døde filosoffers bog

af Simon Critchley

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Du skal tage livet dødalvorligt

Memento mori. Aristoteles begik selvmord ved at spise en stormhat. Heraklit smurte sig ind i komøg. Bentham ville udstoppes og udstilles i en glasmontre på University College. Camus sagde, at det mest meningsløse i verden måtte være at dø i en bilulykke og … døde da i en bilulykke. Critchleys storværk om 200 filosoffers død er en rasende morsom, dybt alvorlig opfordring til at se døden i øjnene

Udgangspunktet for stjernefilosoffen Simon Critchleys ekstremt veloplagte, muntre og komplekse tour de force De døde filosoffers bog er, at det at filosofere er at lære at dø. Det er at slippe den usunde trang til at forestille sig et efterliv og de ubrugelige forsøg på at nægte dødens eksistens – og derigennem sætte sig selv fri i livet, opleve og kunne give tid til lykken og måske endda til slut møde døden med accept.

Men hvis man – som os i vores lille hjørne af verdenshistorien – ikke bare er bange for at dø, men panisk angste for at blive tilintetgjort. Bange for meningsløs smerte og for, hvad der ligger i graven udover en død krop. Hvad gør man så?

Jo. Så starter man med lægge ideen fra sig om filosofien som et netværk af ideer løsrevet fra de mennesker, der fik dem. Og så zoomer man ind på filosofferne, der faktisk levede med og gennem disse tanker. Til den enkelte, kropslige, fejlbarlige, excentriske, måske modige, måske vrantne, måske sexede eller ildelugtende filosof. Et menneske der levede, tænkte og døde. Og – så prøver man at se, om der er noget at lære.

I De døde filosoffers bog fortæller Critchley på gnistrende intelligent vis om livet og døden for næsten 200 af verdenshistoriens største tænkere – i et rigt arkiv over dødelighedens tragiske, skægge, absurde og ædle træk. Fra zenmestre, der ironiserer over sig selv i haikuform fra dødssengen, over grækere der smører sig ind i komøg til kristne helgeners ophøjede sidste ord og moderne intellektuelles sidste kvababbelser.

På én gang original filosofihistorie og bevægende afsøgning af meningen med livet og muligheden for lykke.

Efterskrift ved Svend Brinkmann om døden, sorgen og subjektet i Simon Critchleys tænkning.

Omslag: Sofie Poulsen
Oversat af Joachim Vrang

Bestillingsnr: 400007
Antal sider: 360
Fakta: Uindbundet

Pressen skriver

"Et originalt stykke filosofihistorie … bedriften er også, at Critchley rent faktisk, i løbet af få linjer … får sagt noget om den (døde) filosofs filosofi."

- Politiken

"Virkelig morsom og underholdende."

- Weekendavisen

"Tankevækkende … humoristisk og innovativ … livsnær og opbyggelig."

– Information

"Fantastiske og vidunderligt sjove fortællinger … Lad dig ikke skræmme af de mange århundreder – bogen er en fornøjelse at læse."

– New York Times

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her