NYHED

Kvinder uden mænd

af Shahrnush Parsipur

Klubpris 12995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Iransk magi og galgenhumor

Bandlyst iransk nyklassiker sammenvæver traditionelt persisk mytestof og utopisk feminisme i en vidunderligt grænseløs lille roman fuld af magi, poesi og politik. En fortælling om fem kvinders drømme, længsler, vrede, begær og fællesskab i et mandsdomineret samfund

Fem kvinder mødes i en have uden for Thereran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de her en ny start. Vejen og valgene, der har ført dem derhen, er vidt forskellige, men alle ønsker de sig frihed fra mænds dominans. Zarrinkolah er en ung prostitueret, der pludselig ser sine kunder uden hoveder. Munis, en 38-årig jomfru, forlader for første gang sit hjem uden en mand, efter at have hørt at jomfruhinden blot er myte. Da hun vender hjem en måned senere bliver hun dræbt af sin besidderirske bror, men genopstår fra de døde – hele to gange. Lærerinden Mahdokht beslutter sig for at blive til et træ for at beholde sin mødom, og Faizeh er forelsket i sin venindes bror. Ad forskellige omveje mødes de alle hos overklassefruen Farrokhlaga, der ved et tilfælde er kommet til at dræbe sin undertrykkende mand gennem 32 år.

I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur disse fem kvinder - deres liv, deres drømme og deres håb - og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse, seksualitet og frihed i 1950’ernes Iran. Romanen, som blander fortællinger fra det moderne Iran med persiske myter og magisk realisme, er skrevet som en række noveller i slutningen af 1970’erne. Den udkom første gang som samlet roman i 1989 og blev hurtigt en kontroversiel undergrundssucces i Iran. I 2009 blev den filmatiseret af den iranske kunstner Shirin Neshat. Nu findes den lykkeligvis på dansk, smukt oversat af Nazila Kivi, som også har skrevet et fyldigt og berigende efterord til bogen.

Omslag: Alette B.
Oversat af Nazila Kivi

Bestillingsnr: 400334
Antal sider: 176
Fakta: Indbundet

Pressen skriver

"Kvinder uden mænd’ er en iransk undergrunds-klassiker, der er lige så sjov og smuk, som den er brutal."

- Politiken

"Et fuldkommen magisk og enestående stykke litteraturhistorie, man skal bære på kroppen som en talisman."

- Information

"Den iranske eksilforfatter Shahrnush Parsipurs ungdomsværk er et galgenhumoristisk, magisk kvindekollektiv af en roman. ... Lige til at læse, blive revet med af og slå sig på."

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

»Shahrnush Parsipur skriver til os fra væsentlige positioner af den menneskelige eksistens, der har potentiale til at overskride nationale, sproglige, geografiske og intellektuelle grænser. [...] Hvis vi er åbne nok, kan vi lade os overskylle af hendes transcenderende skønlitteratur, uanset hvor vi selv er placeret i det mangeartede mylder, der er livet på jorden.«
- Nazila Kivi i bogens efterord