Sebastian i drømme

af Georg Trakl

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Digtsamling på kokainnerver

Sebastian i drømme er en af mærkepælene i den moderne europæiske poesi. For første gang i tyve år er Georg Trakls visionære og indflydelsesrige lyrik igen tilgængelig på dansk, her i Rolf Gjedsteds gendigtning

Den østrigske forfatter Georg Trakl – en af den tysksprogede ekspressionismes betydeligste digtere – skrev i sit korte liv omkring 100 digte, der udkom enkeltvis i avangardetidsskriftet Der Brenner.

Først senere kom de i egentlige samlinger.

I sine tekster skaber Trakl en særegen visionær verden. Som hemmelighedsfulde meldinger fra en undergangsverden folder digtene deres drømmeagtige, angst- og sorgfarvede, men også vildt smukke visioner ud.

Trakl var ikke kendt i sin samtid, men hans lyrik har haft stor indflydelse på digtere som Ingeborg Bachman og Paul Celan og har inspireret danske digtere som Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen.

Sebastian i drømme udkom i foråret 1915, knap et halvt år efter digterens død. Med denne nyudgivelse er Trakls poetiske vision atter tilgængelig for danske læsere.

Omslags: Ida Balslev-Olesen
På dansk ved og med forord af Rolf Gjedsted

Bestillingsnr: 296590
Antal sider: 96
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Hos læseren fremkalder Trakls angst- og sorgbilleder en paradoksal, nærmest euforisk vellyst. Hans vesterlandske aftensange har i den grad bevaret deres hypnotiske kraft."

- Berlingske

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Georg Trakl

Trakl, Georg

Digteren Georg Trakl (1887-1914) blev født i Salzburg af velhavende forældre som et af fem børn og begyndte allerede som helt ung at skrive digte

Han afbrød sin gymnasieuddannelse og kom i stedet i lære på et apotek, hvilket gav ham let adgang til forskellige rusgifte. Trakl var plaget af depressioner og udviklede et misbrug, der endte med at tage livet af ham.

Hans liv var disharmonisk han havde blandt andet et skæbnesvangert forhold til lillesøsteren Grete, der ligeledes var narkoman.

I 1914 blev han indkaldt til sanitetstjeneste ved Østfronten. Efter det blodige slag ved Grodek i det sydlige Polen i september 1914 brød han sammen og døde kort efter af en overdosis kokain.