De udvandrede

af W.G. Sebald

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Det evige eksil

Med De udvandrede trådte W.G. Sebald ind på den litterære verdensscene med sin særegne kobling af dokumentarisk præcision og en prosa gennemvædet af vemod over tabet af verdens værdighed

De udvandrede er W.G. Sebalds første store værk. I en melankolsk meditation over erindring og den rystende skønhed i tabte ting optegner en fortæller livsbanerne for fire aldrende tyske jøder i eksil. Kirurgen Henry, der skiftede navn, da han kom til England, og hvis sande oprindelse afstedkommer en ulægelig rift i forholdet til hans kone. Paul, som krigen aldrig slap. Ambros, der begynder elektrochok som 67-årig. Og Max, der lever alene og lider af klaustrofobi, efter hans forældre blev dræbt af nazisterne.

De udvandrede er komponeret som fire vandrede fortællinger, der ved første øjekast forekommer som umiddelbare livsberetninger om disse fire mænd. Fortælleren følger i bogstavelig forstand i deres fodspor med et kamera og indføjer det ene sært dragende og dog uklare billede efter det andet i deres historier. Men langsomt begynder Sebalds prosa i sin kobling af dokumentar, digtning og forskudt erindring at udøve et betydningsarbejde – og de fire fortællinger samler sig i én dyb. Sebalds internationale gennembrud.

Oversat af Niels Brunse efter Die Ausgewanderten

Bestillingsnr: 308056
Antal sider: 312
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om W.G. Sebald

Winfried Georg Sebald (1944-2001), kendt som W.G. Sebald eller Max Sebald, var tysk forfatter og universitetsprofessor i litteratur.

Han bosatte sig i England med sin familie, hvor han boede frem til sin død som blot 57-årig. Sebald blev på det tidspunkt betragtet som en af samtidens største forfattere – og i et interview fra 2007 nævnte Horace Engdahl, den daværende sekretær af det Svenske Akademi, Sebald som en kandidat, der aldrig nåede at få Nobelprisen.

Sebalds bøger graviterer om erindring og tab – af verdener, værdighed, mennesker og hukommelse.