Schopenhauer som opdrager

af Friedrich Nietzsche

6/6 (1 i alt)

Klubpris 14995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Helhedsskole a la Nietzsche

Vores største fare er vores egen dovenskab. Ansvarsfralæggelsen og barbariet ligger lige under overfladen hos det moderne menneske og næres af adspredthed, multitasking og karriereræs. Det er, som om vi ikke orker at være store mennesker. Kan det passe? Der er dømt opsang til det moderne menneske

Vi har allesammen en lille hviskende stemme i baghovedet, der beder os om at stå mere ved os selv.

Kaste det job fra os, vi blot tog for at tjene nok til ikke at stikke ud. Løfte blikket fra diskussioner drevet af folkedybets forargelse og skabe ting af blivende værdi.

Men det er, som om vi ikke gider. Det moderne menneske har nemlig "arrangeret alting med det formål, at en permanent adspredelse af tankerne forhindrer os i at mærke livet" og altså lytte til stemmen og stå frem som dem, vi kunne være.

Lyder det bekendt? Hvis det gør, er det nok fordi den moderne verden, som den 30-årige Nietzsche kritiserer så intenst i Schopenhauer som opdrager, i udstrakt grad også er vores verden. Nietzsches kritik rammer, som altid, meget tæt på plet. Hans løsninger pirker, som altid, til vores borgerligt demokratiske sindelag.

I foråret 1869 fik omgangskredsen tilsendt et visitkort fra en bristefærdig stolt ung mand på 24. På kortet stod Friedrich Nietzsche, Professor i Filologi ved Basel Universitet (3000 franc om året). Og her fra det lille universitet i Basel var det, at Nietzsche udgav sine unge værker. Først Tragediens fødsel, der blev så hårdt modtaget, og derefter den mere direkte kritik af samtiden i bl.a. Schopenhauer som opdrager. Det var den bog, der fik Brandes til at forelske sig i Nietzsche, og nu har vi den for første gang på dansk.

Hos Nietzsche må vi stræbe for at opnå vores menneskelighed. Idealet ligger over os, ikke som en kerne. Og de moderne institutioner, stat, (arbejds)marked og videnskab frembringer ikke mennesker, nej, de assimilerer dem.

Skal humanismen ikke slå over i sin modsætning, må de institutionelle uddannelsesrammer sprænges og et anarkistisk dannelsesprojekt sættes i gang.

Velkommen til helhedsskolen a la Nietzsche.

Oversat af Lars Christiansen efter Schopenhauer als Erzieher

Bestillingsnr: 286781
Antal sider: 140
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Nietzsches kulturkritik er indimellem lige så vulgær som ... (Zlatan) Ibrahimovic med våben i bar overkrop. [...]

Men hans formuleringer er så præcise, at de slår gnister i hjernen på selv den køligste rationalist og den mest afklarede demokrat. Hvis det var en rocksang, ville vi alle synge med."

- Rune Lykkeberg, Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her