Hør vinden synge/Flipperspil 1973

af Haruki Murakami

6/6 (1 i alt)

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Er du en Haruki?

Så ved du, at næste fix er kommet. Denne gang i en sort bibliofil æske

En uventet gave er landet. Hør vinden synge og Flipperspil 1973. Bedre kendt som køkkenbordsromanerne. Haruki Murakamis to første bøger, som han først for nylig har givet grønt lys til oversættelsen af.

Romanerne skrev han i de sene 1970’ere. Om natten ved sit køkkenbord. Dengang han stadig drev en jazzbar i Tokyo og drømte om at blive forfatter.

»Muligvis den ultimative Murakami-eliksir« skrev Publishers Weekly, da romanerne udkom på engelsk sidste år. Eller sagt med andre ord: Er du vild med Murakamis univers (biblioteker, bøger og brønde, musik, melankoli og mørke i uendelige nuancer – og kvinder, som ikke er helt almindelige)? Og må det dertil gerne være ungt og frækt?

Så kan du trygt læne dig tilbage og nyde disse to kortromaner.

Scenen er denne: På Jays bar sidder den unavngivne fortæller med sin ven, Rotten. Mens den ene øl tager den anden, taler de om livet meningsløshed, om litteratur – og om at høre vinden synge.

Tre år efter er fortælleren flyttet til Tokyo og arbejder som oversætter. Han bor sammen med to mystiske tvillinger, men hjemsøges af erindringen om en særlig flippermaskine, som han spillede på i mange ensomme timer, lige da han var flyttet til Tokyo.

Nu må han finde den igen, denne vidunderlige flippermaskine.



Omslag: Christian Hvid
Oversat af Mette Holm efter 1973 - nen no pinboru / Kaze no uta

Bestillingsnr: 300533
Antal sider: 336
Fakta: Indbundet i kassette

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Dette er muligvis den ultimative Murakami-eliksir, som både løfter hans øvrige bøger og ved egen kraft fungerer som to fortræffelige, omend skøre værker."

- Publishers Weekly

"Når man én gang har solgt sin sjæl til Murakami, kan man bare ikke få nok."

– Kristeligt Dagblad

"Det er to romaner, som handler om forfatterdrømme, om at holde fortvivlelsen stangen med populærkultur og få en seriøs flirt kørende med både livet, litteraturen og kvinden."

– Politiken

"Hør vinden synge og Flipperspil 1973 er ikke blot læseværdige i sig selv, de støber samtidig det tematiske og sproglige fundament, der bærer hans senere store romaner. Så naturligvis skal vi [...]

"have dem også på dansk, tak."

– Information

"Den kommer i en nydelig, sort æske. Med dirrende hænder lirker man indholdet ud og føler på en måde, at julegaverne er faldet tidligt i år. En ny Murakami."

– Jyllands-Posten

Medlemmernes anmeldelser

Frank Nørregaard, Middelfart

26. januar 2017


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Haruki Murakami

Murakami, Haruki

Haruki Murakami skriver som en drøm

Han forfører læseren i sine mystiske, surrealistiske og filosofiske universer, hvor det er svært at skelne drømme fra virkelighed. Ud af de ofte absurde fortællinger fødes underfundige historier.

Han blev født 1949 i Kyoto og begyndte at skrive romaner som 29-årig, da han drev en jazzklub. Hans første roman blev prisbelønnet, men det var først med En vild fårejagt i 1982, han kaldte sig forfatter.

Han fik et gennembrud i 1985 med Hardboiled Wonderland og verdens ende og blev japansk bestsellerforfatter i 1987 med generationsromanen Norwegian Wood. Trækopfuglens krønike (1994) er Murakamis ubestridte hovedværk og med trebindsværket 1Q84 er Murakami for alvor blevet en varm nobelpris-kandidat.

Foruden sin forfattergerning er Murakami en habil maratonløber og triathlon-entusiast.

Af samme forfatter

Vis hele listen