SPOTPRIS

Blodets meridian

af Cormac McCarthy

6/6 (1 i alt)

Spotpris 16995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Mørkets hjerte

Cormac McCarthys Blodets meridian er et mesterværk om det moderne Amerikas fødsel - og om det ondes sejr over det gode

Da romanen udkom i 1985 var begejstringen for dens ultravoldelige vision til at overse. Men det skulle ændre sig.

År for år har bogens ry vokset sig større. I 2006 foretog New York Times en afstemning blandt forfattere og kritikere for at udpege den bedste roman fra de foregående 25 år. Vinder blev Toni Morrisons Beloved. Lige efter kom Blodets meridian. Denne nyklassiker er nu for første gang udkommet på dansk.

Blodets meridian er fortællingen om en unavngiven ung mand, der kaldes for Drengen. Han fødes i 1833 i Tennessee, vokser op, løber hjemmefra og vandrer rundt på må og få i et fattigt, mørkt og grusomt USA.

Hen ender - efter en mislykket deltagelse i en uheldig militærenhed - med at slutte sig til Glantonbanden. Denne gruppe af hårdføre, bestialske og afstumpede individer hyres som lejesoldater af mexicanske myndigheder og skal levere indiander-skalpe i en lind strøm.

Romanen udspiller sig primært i årene 1849-50, og drengen bliver vidne til menneskets uendelige ondskab.

På en fuldstændig original, ekstremt besættende og dyster facon fortælles historien om, hvordan det vestlige USA blev koloniseret. Myter og historisk virkelighed blandes i et stærkt billedskabende sprog.

Omslag: Harvey Macaulay
Oversat af Jan Hansen efter Blood Meridian

Bestillingsnr: 280552
Antal sider: 416
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Der er få romaner, om hvilke man kan sige, at de er udtryk for en helstøbt vision, som adskiller dem fra alle andre romaner. Det synes jeg, Cormac McCarthys Blodets meridian er."

- Politiken

"En kæmpe litterær oplevelse."

- Berlingske

"Blodets meridian er hovedværket i et af de seneste årtiers mest markante og på én gang maskuline og lyriske amerikanske forfatterskaber [...]

og tillige et stærkt opgør med myten om den konstruktive vold, som amerikanerne så gerne vil have til at avle ro, fred og social orden."

- Information

Medlemmernes anmeldelser

Christian Jess Rasmussen, København N

15. oktober 2013

Ekstrem

Blodets meridian er en af de mest kraftfulde, vilde og uhyggelige bøger der nogensinde er skrevet. Kan kun anbefales, selv om den er tung at komme igennem.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Cormac McCarthy

McCarthy, Cormac

Cormac McCarthy, født 1933, er en amerikansk forfatter bosat i Santa Fe, New Mexico

Han romandebuterede i 1965 med The Orchard Keeper og har efterfølgende udgivet en lang række romaner, blandt andet Ikke et land for gamle mænd, der blev filmatiseret af Coen-brødrene, Vejen, der i 2007 blev hædret med Pulitzerprisen og Grænselandstrilogien (Alle de smukke heste, Over grænsen og Byerne på sletten).

Da Blodets meridian udkom i 1985 var begejstringen for dens ultravoldelige vision til at overse. Men det skulle ændre sig. År for år har bogens ry vokset sig større. I 2006 foretog New York Times en afstemning blandt forfattere og kritikere for at udpege den bedste roman fra de foregående 25 år. Vinder blev Toni Morrisons Beloved. Lige efter kom Blodets meridian.

Af samme forfatter

Vis hele listen