NYHED

Af den anden verden

af Svend Åge Madsen

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Du er en fortælling

Svend Åge Madsen har med Af den anden verden skrevet sit sene mesterværk. I en bane fra den græske myte til den moderne roman, fra konstruktionen af et hus til informationssamfundets netværk tegnes skabelsesfortællingen om menneskets plads i verden – og om hvordan vi først får form, når vi fortælles

Det hele begynder med glemslen. En horroragtig tåge, en gas, der æder erindringen hos fangerne i lejren. Men, så kommer eksplosionen og river hegnet op. Og ud gennem hullet vakler de næsten- levende, de indsatte med deres dunhammerkroppe – der presser livet, det næsten-tabte, op i halsen og flygter. Dernæst en båd og havet, sulten under solen, tørsten, mens det salte vand glitrer. Og endelig Ankomsten til landet med de springende (kænguruerne) og de stumpnæsede (opossummerne) – hvor alt begynder igen.

Af den anden verden er Svend Åge Madsens sene mesterværk. En raffineret og kompleks, men også glødende varm, rørende og dybt human fortælling om menneskets egenart – vores skygger og potentialer – og litteraturens afgørende og bindende rødder. Vi følger den undvegne menneskegruppe – Piat der insisterer på ligheden, Nifinger der vil opføre sig ordentligt, Tinta der blev voldtaget, Sui som hun skal føde og som skal forelske sig i Yai, Makler og Moser der skal forelske sig i hinanden, da de ikke drages af kvinder, Gulka der opdager Jordens rotation, og alle de andre – der som åbne, blanke kar etablerer sig på det nye kontinent og begynder deres fortælling forfra.

Igennem 24 slæt – 24 fortællinger – fortæller de historien om opdagelsen af sproget og forskellene, om fremvæksten af selvbevidstheden og verdensforståelsen, opdagelsen af jernet, tanken og den frie kærlighed, men også penicillinet og de nye kommunikationsformer. I en iriserende bue over 76 år trækker de hele den teknologiske udvikling og civilisatoriske knopskydning op fra stenalder og jernalder over moderniteten og fremvæksten af »det følelsesåbne fællestankesamfund« – og måske endda videre end det.

Omslag: Andreas Kjærgaard

Bestillingsnr: 306696
Antal sider: 534
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Majestætisk."

- Jyllands-Posten

"Imponerende ... et udfordrende og også vildt stimulerende oplæg til overvejelser og eftertanker omkring civilisationsproces og fremtis."

- Berlingske

"Uhyrligt veloplagt."

- Weekendavisen

"Stor humor ... en roman af den anden verden ... skrevet med stort sprogligt overskud ... man er både ør i hovedet og opløftet."

- Politiken

"Egentlig en glemmebog forstået som én lang liste over ord, der ikke må mistes. Men de er ordnet til historier af en stemme, der får ordene til at brænde i dem, der lytter … en egensindig, ejendommelig, mærkværdig og [...]

"bemærkelsesværdig bog, hvis vigtigste kvalitet er den samtidige og lige mærkbare tilstedeværelse af intellektuel gennemlysthed og følsom næstekærlighed … fuld af humor og visdom."

- Information

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her