Vi arbejder i øjeblikket på at gøre vores hjemmeside endnu bedre. Torsdag den 23. maj i tidsrummet 13-18 vil det derfor ikke være muligt at tilgå hjemmesiden.

En forelæsning om etik

af Ludwig Wittgenstein

Klubpris 5995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

At løbe storm mod sprogets grænser

En forelæsning om etik indtager en unik plads i Ludwig Wittgensteins arbejde. Det er på én gang hans eneste henvendelse til et alment publikum og hans eneste arbejde, der udelukkende fokuserer på etik. Nu udkommer den i smuk version i det lille kvalitetsforlag Virkeligs Bestiarium-serie

Forelæsningen fandt sted en novemberdag i 1929 i Cambridge foran selskabet The Heretics. En prestigefuld forsamling associeret med intellektuelle som H.G. Wells, Virginia Woolf og Wittgensteins tidligere professor, mentor og samarbejdspartner Bertrand Russel. Og Wittgensteins valg af emne var langt fra tilfældigt.

Wittgensteins tidlige hovedværk Tractatus Logico-philosophicus var kommet otte år før i 1921. (Ludwig var blot 32, og det skulle blive det eneste af hans værker, der udkom, mens han levede). I mellemtiden havde han først arbejdet som skolelærer i den østrigske landsby, Puchberg, overbevist om, at filosofien ikke havde mere at tilbyde – men var så blevet overtalt af en række besøg fra Cambridge om at vende tilbage og genoptage arbejdet. Nu stod han så her. Og det var magtpåliggende for ham at råde bod på en misforståelse, han havde set opstå om hans Tractatus: at den skulle være skrevet i en antimetafysisk og positivistisk ånd.

For nok hævdede Wittgenstein, at al tale om etik, metafysik og religion i sagens natur var nonsens. Men hvor positivisterne afviste enhver metafysik som indholdsløs og overflødig, søgte Wittgenstein modsat at fastholde dybden i de metafysiske erfaringer og ikke udsætte dem for en logisk betragtningsmåde. Ethvert forsøg på at formulere en etik eller en bestemmelse af, hvad der har absolut værdi, udspringer nemlig af en oprindelig undren over det gådefulde mirakel, at verden overhoveder er, skriver han.

Oversat af Peer Bundgaard

Bestillingsnr: 400054
Antal sider: 16
Fakta: Hæftet

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

"Hvis et menneske kunne skrive en bog om etik som virkelig var en bog om etik, ville denne bog være som en bombeder tilintetgjorde alle andre bøger i verden."
- fra bogen

"Vores ord kan kun rumme kendsgerninger; ligesom en tekop kun kan rumme en tekop vand, også selv om jeg hældte en hel tønde vand ud over den."
- fra bogen