Voldens historie

af Édouard Louis

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Begæret & traumet

En fortælling om overgrebets mange sprog

Édouard Louis er fransk litteraturs nye stjerne. I Voldens historie, hans anden bog, bliver en ung mand ved navn Édouard voldtaget af en anden ung mand, Reda. De møder hinanden på gaden julenat og går hjem til Édouard sammen – men efter en nat med samtale og latter og sex bryder Reda ud i vold og overfalder Édouard.

Da Édouard henvender sig til politiet og på hospitalet venter et nyt chok. Reda er mørk, og den dybe racisme, der blotter sig i institutionerne lægger sig kvælende og definerende over Édouards fortælling.

Voldens historie er fortællingen om overgrebets dybe indgreb i selvet – og om overgrebets mange sprog. Édouard Louis skriver sig ind på både sin egen smerte og Redas fortælling og baggrund, og der opstår en dyb og afgørende intimitet.

En smertefuld fortælling om overgreb og en rå, øm afvisning af magtens sprog.

Omslag: Make Ready Studio og Patrick Pleutin
Oversat af Francois-Eric Grodin efter Historie de la violence

Bestillingsnr: 304907
Antal sider: 224
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Noget af det gribende, suverænt stærke ved romanen er, at den i sin detaljerede, dvælende, genformulerende og præciserende fortælling om den julenat, der startede med lidenskabelig sex og endte i røveri og vold, tegner et

"portræt af gerningsmanden, der overskrider ethvert klichebillede af en 'gerningsmand'."

- Politiken

"En umådelig stærk roman … Det gør ondt at læse, men det er uhyre godt gjort."

- Berlingske

"Fortællingen om Édouard og Reda nuancerer og udfordrer den klassiske forestilling om forholdet mellem et offer og hans overfaldsmand … Det er både opmuntrende, smuk, nedslående og dybt tragisk læsning."

- Fyens Stiftstidende

"Voldens historie er endnu mere vellykket end forgængeren; på én gang kontrolleret og dybt rystende, og ubønhørligt stærk."

- Le Monde

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Édouard Louis

Édouard Louis (f. 1992) debuterede som 21-årig med den selvbiografiske roman Færdig med Eddy Bellegueule om at vokse op i et råt, pastis-drikkende Frankrig, man ikke orker at lytte til i Paris. Et miljø af fattigdom og afmægtig vrede, hvor Louis og hans
homoseksualitet ikke havde nogen plads.

Han var nødt til at rykke klasse, hvis han ville overleve.  Men man betaler for at orme sig gennem nøglehullerne i klassesamfundet. Og Louis’ ofrede blandt andet sit navn.

Romanen tog hjemlandet Frankrig med storm og er siden blevet oversat til mere end 20 sprog. Voldens historie er Édouard Louis’ anden roman og bygger på hans oplevelser julenat 2012. Hans evne til litterært at undersøge de måder, klasse og begær tegner vores anatomi på, har gjort ham til en af fransk litteraturs vigtigste nye stjerner.

I dag studerer Louis sociologi ved en af Frankrigs fineste højere læreanstalter, École Normale Supérieure. Han bor i Paris.

Ekstra materiale

"Jeg mødte Reda julenat. Klokken var omkring fire om morgenen, og jeg var på vej hjem fra en middag hos mine venner. Han passede mig op på gaden, og jeg endte med at invitere ham med op i min lejlighed. Her fortalte han mig om sin barndom og om dengang, hans far kom til Frankrig efter at være flygtet fra Algeriet. Vi tilbragte resten af natten sammen, vi snakkede og grinede. Omkring klokken seks om morgenen tog han en pistol frem og sagde, han ville dræbe mig. Han råbte og skreg, prøvede at kvæle mig, voldtog mig. Dagen efter begyndte det retslige og medicinske efterspil.

Senere betroede jeg mig til min søster. Og jeg hørte hende genfortælle historien på sin egen måde. Ved at tænke tilbage på min egen barndom, men også på Redas og hans fars liv, ved at reflektere over emigration, racisme, fattigdom, begær og traumer vil jeg forsøge at forstå, hvad der skete den nat. Og herigennem opridse en historie om vold."
- E.L.