Alt det jeg ikke husker

af Jonas Hassen Khemiri

3/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Den umulige sandhed

Jonas Hassen Khemiri er en af svensk litteraturs mest anerkendte forfattere og dramatikere. Han modtog i 2015 den store svenske litteraturpris Augustprisen for Alt det jeg ikke husker. Det er en original svensk samtidsroman om identitet, erindring og kærlighed, der giver et flerstemmigt billede af nutidens Sverige i et multikulturelt Stockholm

Samuel er død. Enten er han blevet dræbt i et brutalt biluheld, eller også har han overlagt begået selvmord. Hvem ved det, og hvem kan tænkes at kunne finde ud af det?

Det er omdrejningspunktet for Jonas Hassen Khemiris prisbelønnede roman Alt det jeg ikke husker.

Fortællingen væves sammen af en unavngiven forfatter, der sætter sig for at skrive Samuels historie. Til rådighed har han kun Samuels venner, deriblandt samboen Vandad, veninden med kunstnernavnet Panteren og ekskæresten, den politiske Laide.

Alle har de deres perspektiv på historien. På forelskelsen, på det hjem for udsatte indvandrerkvinder, som Samuel og Laide etablerer i Samuels mormors gamle hus, og på venskabet mellem Samuel og Vandad.

Romanen er et lille kor af stemmer, der i forskellige formationer fortæller om deres relation til Samuel. Ingen synes at mene eller huske det samme om Samuel. De forskellige fortællepositioner bliver afgørende for, hvordan sagen udlægges. At subjektiviteten er altomfavnende, og at sandheden kun er, hvad man opfatter den som, er et grundvilkår.

Alt det jeg ikke husker er en roman om kærlighed og venskab, et overraskende trekantsdrama og en beretning fra et klassedelt Sverige under forandring.

Omslag: Andreas Kjærgaard
Oversat af Birgitte Steffen Nielsen efter Allt jag inte minns

Bestillingsnr: 298240
Antal sider: 333
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En af årets hidtil allerbedste historier."

- Jyllands-Posten

"Alt det jeg ikke husker rejser mange spørgsmål omkring etik og økonomi, og samtidig er det en gribende og smuk roman, lydhørt oversat af Birgitte Steffen Nielsen, om kærlighed og venskab."

- Kr. Dagblad

"Med Jonas Hassen Khemiris dybt rørende kærlighedsroman fra 2015 virker det, som om 'den etniske røst' omsider er integreret i litteraturens flerstemmige kor. [...]

Som om man, i hvert fald i Sverige of all places, ikke absolut skal tale etnicitet, herkomst og kulør før alt det andet - kærligheden og livet."

- Politiken

"Jonas Hassen Khemiri har skrevet en storartet mosaik af monologer."

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Camilla Kristensen, Odense Sø

4. juni 2017


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jonas Hassen Khemiri

Khemiri, Jonas Hassen

Jonas Hassen Khemiri, født 1978, er en af de toneangivende stemmer i moderne svensk litteratur

Han er en dygtig historiefortæller og en stor replikkunstner. Han debuterede i 2003 med romanen Et øje rødt. Bogen blev hurtigt en prisbelønnet bestseller. Den blev oversat til 15 sprog, opført som teaterstykke og filmatiseret i 2007.

Jonas Hassen Khemiri er desuden forfatter til Montecore (2006) og Jeg ringer mine bröder (2012). Han har modtaget flere priser for sit forfatterskab. Senest modtog han for Alt det jeg ikke husker Sveriges mest prestigefyldte pris Augustprisen.