Victoria

af Julia Baird

Klubpris 24995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Den første moderne dronning

Prisbelønnet storværk kaster helt nyt lys over dronning Victoria og 1800-tallets omvæltninger i Det Britiske Imperium. Et storslået, banebrydende og mangefacetteret portræt af en kompleks og rygende intelligent kvinde og et samfund på vej mod borgerrettigheder og demokrati

Oscar Wilde mente, at der var tre store personligheder i det 19. århundrede. Napoleon Bonaparte, Victor Hugo og dronning Victoria. Victoria levede gennem det meste af et århundrede, hun blev dronning som 18-årig, fik ni børn og forblev på tronen i 63 år – og da hun var på højden af sit embede, regerede hun over verdens største imperium.

Eftertidens portræt af hende har imidlertid ikke været smigrende. Oftest ser man hende beskrevet som snerpet, kontrollerende og et emblem for en tid, der fortrængte drifter og følelser. Men måske er det ikke ligefrem sandheden om Victoria. Historikeren Julia Baird har fået adgang til hidtil ukendte kilder i det britiske kongehus’ arkiver, og her ser man, hvordan Beatrice, Victorias yngste datter, med hård hånd har redigeret i sin mors breve og dagbøger efter hendes død for at sikre et mere entydigt eftermæle.

I Bairds særdeles medrivende og grundigt researchede fortælling om en kvinde og et imperium, forstår man paradokset Victoria. Udadtil streng og tilsyneladende konservativ, indadtil lidenskabelig og loyal til det yderste over for sine nærmeste. I Victoria fandt den tyske prins Albert en rasende intelligent og temperamentsfuld hustru, der tog magten på sig trods omgivelsernes modstand – og sammen blev de symbolet på en ny tids kongehus, der talte til den voksende middelklasse. Victoria og Albert arbejdede ihærdigt for at modernisere og reformere det britiske klassesamfund med dets enorme sociale spændinger. Og mens revolutioner bragede i Europa og afskaffede monarkier holdt parret stand på den britiske ø.

Victoria kan kaldes verdens første moderne kvindelige monark. Her forenede en kvinde magtens embede med rollen som mor uden at gå på kompromis. Og viste på den måde vejen for sine egne døtre og regenter – ikke mindst tipoldebarnet Margrethe 2. af Danmark.

Omslag af Lonnie Hamborg
Oversat af Morten Andersen

Bestillingsnr: 400135
Antal sider: 714
Fakta: Indbundet

Pressen skriver

"Bogen børster den støvede myte af denne ekstraordinære monark ... Bairds Victoria er ikke den kvinde, vi forventer. Hendes dronning er en billedstormer: følelsesladet, demonstrativ, sanselig og dreven."

- The New York Times

"Bogen er fantastisk læseværdig og nyskabende ... et nuanceret portræt af en kvinde, der blev verdens hersker."

- Berlingske

"Intenst og kyndigt, kritisk og stærkt underholdende [...] en grundig indføring i den omsiggribende britiske stormagtspolitik."

- Information

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her