NYHED

Kongens fald

af Johannes V. Jensen

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Århundredets danske roman

Kongens fald blev hånligt kaldt en smagløs knaldroman, da den udkom i 1901, men siden er Johannes V. Jensens berømte værk blevet kåret som det 20. århundredes bedste danske roman. Nu kan du få den i en smuk lærredsindbundet luksusudgave

Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold i en dramatisk tid, hvor krig og oprør ulmer i Danmark og i Norden. Christian II nedslagter den svenske adel i Det Stockholmske Blodbad og lader sig hylde som svensk arvekonge i et forsøg på at bevare et samlet Norden under dansk herredømme. Men en voldsom borgerkrig – Grevens Fejde – knuser kongens stormagtsdrømme.

Kongens fald er en litterært gnistrende og vildtvoksende fortælling om Danmark og den danske folkesjæl og om menneskets evige vaklen mellem tvivl og handling, mellem tilfældighed og vilje. Den fortæller historien om begyndelsen på enden for Danmarks tid som stormagt.

Bestillingsnr: 400223
Antal sider: 304
Fakta: Indbundet med lærred

Pressen skriver

"Ingen over og ingen ved siden af Johannes V. Jensen, når det gælder skrivekunsten, hvor farverne gløder, lydene knalder og sproget bringes til handlinger, som det ikke selv vidste, at det magtede."

- Klaus Rothstein

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

KLAUS ROTHSTEIN, Litteraturkritiker, skribent og studievært på programmet Skønlitteratur på P1, fortæller her, hvorfor Kongens Fald er hans yndlingsbog, og hvorfor få har sat så markante spor i dansk litteratur som Johannes V. Jensen

Hvad er dit forhold til Kongens fald?
Simpelthen min yndlingsroman (side om side med Henrik Pontoppidans Lykke-Per) Jeg gen-gen-genlæste den for tre år siden, så jeg læser den nok først igen om et par år. Det ser jeg frem til. Sandsynligvis oplever jeg noget nyt igen.

Hvorfor er det en god roman?
Af utallige årsager. Den er spændende og vild, blodig og modig, mærkelig, original og sær, en historisk rystetur og kraftudfoldelse, en påmindelse om alt det store i livet, fra det allermest letfattelige til det allermest uforståelige.

Hvad er din yndlingspassage fra bogen?
Det Stockholmske Blodbad er magisk. Der hvor adelens afhuggede hoveder ligger på jorden, som om resten af kroppen træder vande. Og så Carolus, den makabre skabning med den vildt forvoksede hjerne udenpå kraniet. Den særeste skabning i dansk litteratur.

Hvad har Kongens Fald betydet for dansk litteraturhistorie?
Tom Kristensen sagde, at det er den sandeste roman, der er skrevet om det danske sind (tvivlen, vægelsindet). Det Svenske Akademi belønnede Johannes V. Jensen med Nobelprisen. Både Politikens og Berlingskes læsere kårede Kongens fald til Århundredets Roman. Ikke mange andre har sat sig så markante spor, som kongen gjorde, da han faldt. En klassiker, et hovedværk, en bærebjælke.