Jægerne på Karinhall

af Carl-Henning Wijkmark

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Den skabagtige ondskab

Wijkmarks debutroman Jægerne på Karinhall fra 1972 er en virtuos blanding af spionroman, historisk dokumentarisme og pornografi. Et portræt af ondskabens anatomi - med dobbelthager og det hele. Nu har vi den endelig på dansk

Året er 1936. Det er dagene op til Hitlers Olympiade i Berlin, og verdenssituationen er bristefærdig.

Mussolini er i gang i Abyssinien, Franco på vej til borgerkrig i Spanien, Hitler har blikket stift rettet mod Sudeterland og Østrig, og Tysklands nummer to, Hermann Göring er i færd med at positionere sig i den interne nazistiske magtstrid - nå ja, og så skal han til at holde fest. Stor fest.

Göring har nemlig besluttet at gøre sin årlige jagt på slottet Karinhall lige uden for hovedstaden til et storpolitisk friluftsmøde, og han dækker storslået op: fra velhængt vildt og ypperlige vine til hele samlingen af ludere fra Friedrichstrasse.

Britiske MI6 har også besluttet at være til stede, og spionvalget er faldet på den norske maratonløber Roar Trøgesen. Han skal dog vise sig mere liderlig end listig og mere til fals for excesserne end tro mod demokratiet. Det, som følger, er et orgie af spion- og magtintriger, spiritus og elskov.

I de bedste spionromaner findes ingen helte. Der findes blot fronterne mellem ideologierne og spillet mellem loyalitet og svigt. I Jægerne på Karinhall tager Carl-Henning Wijkmark skridtet videre og viser, hvordan ideologien opløses og spillet går af led i mødet med magtens exces.

Det onde skejer altid ud (tænk bare på enhver diktators boligindretning), ikke fordi det er sjovt, men fordi excessen opløser værdierne og udskejelsen giver den indre svinehund form. Wijkmarks Göring er en blanding af barnagtigt fedtbjerg i asakostume, grusom kejserskikkelse og blændende selviscenesætter. For, som han selv siger, folket elsker ham netop for hans 'overdådighed': De ville jo selv leve sådan, 'hvis de havde været så heldige'.

Omslag: Leo Scherfig
Oversat af Anne Marie Bjerg efteer Jägarna på Karinhall

Bestillingsnr: 285791
Antal sider: 319
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En af de bedste romaner jeg har læst i mange år."

- Anna Libak i Radio24syv

"Fremragende roman"

- Politiken

"Elegant, stærkt underholdende og lige så foruroligende giver Jægerne på Karinhall et dokumentarisk virkende, historisk billede af nazismens inderste ondskab og ydre smagløshed."

- Information

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Carl-Henning Wijkmark

Wijkmark, Carl-Henning

Carl-Henning Wijkmark, født 1937, hører til blandt Sveriges store forfattere, men han har længe været en hemmelighed på dansk jorder

Den svenske forfatter er nemlig først nu, og i en høj alder, blevet introduceret på dansk. Og det kan undre – det er nemlig ikke en hvilken som helst forfatter, vi her har med at gøre.

Men som det så ofte er tilfældet, er det et af de små forlag, der spotter miseren og tør løbe risikoen og råde bod på fejltagelsen, denne gang det lille kvalitetsforlag Møller.

Wijkmark er en af Sveriges mest europæisk orienterede forfatter og direkte arvtager til de centraleuropæiske mestertænkere. Hans bøger hviler tungt på arven fra Nietzsche, Hofmannsthal og Walter Benjamin. Men selvom hans romaner er fulde af tanker, skriver han med ekvilibristens lethed og elegance.

Wijkmarks debutroman fra 1972 Jægerne på Karinhall er af mange regnet som en af de bedste svenske romaner i anden halvdel af det tyvende århundrede.

Forfatterskabet består desuden af omkring et dusin romaner, teaterstykker og essaysamlinger, og Wijkmark har modtaget flere priser og er oversat til adskillige sprog. I 2007 modtog han en af de største svenske litteraturpriser Augustprisen for sit modne mesterværk, Natten der kommer.

Senest er forfatterskabets hovedværk, Dræsinen, endelig kommet på dansk. Et stykke uomgængeligt verdenslitteratur. Romanen der førte til forfatterens internationale gennembrud, er blevet en moderne klassiker i svensk litteratur og kultbog i Frankrig.

Af samme forfatter

Vis hele listen