NYHED

Vildgræs ved flodlejet

af Hiromi Itō

Klubpris 12995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

At leve. Er mere almindeligt. End at dø for planter

Med Vildgræs ved flodlejet introducerer det fine, forfatterdrevne nonprofit Forlaget Arena den vigtige japanske digter Hiromi Itō. En afgørende og radikal international stemme kan nu endelig læses på dansk, og de små forlag viser atter, hvor afgørende de er for, at vi kan læse verdenslitteratur her i landet

En mor rejser på tværs af verden med sine to børn. Fra flodlejet, hvor den japanske far sidder tilbage i huset som et lig blandt græsserne, der gror så vildt, til ørkenen uden for Santa Ana, hvor kaktusserne suger fra jorden, støvet triumferer i den varme vind, og den amerikanske far tørrer ud i heden og også bliver lig.

Hiromi Itō er en af Japans vigtigste og mest radikale nulevende digtere. Hendes traditionsomstyrtende debut vakte i 1978 skandale i Japan – ikke mindst med introduktionen af ord som bleer, afføring og snot i den poetiske form – og hendes forfatterskab kredser gennemgående om moderskab, vold, sex og Japans patriarkalske kultur, men også om sprog, migration og eksil.

Itō kaldes ofte en shamanistiske digter, og i teksterne er sprogets performative og besværgende potentiale et poetisk grundprincip. Som forfatterne Olga Ravn og Johanne Lykke Holm skriver i deres efterord til den danske udgivelse: ”Itō er poeten som medium, formidler, en okkult maskine, der låner sin krop og stemme, sin skrift til det, der ellers ikke skriver bøger: Hundene, babyerne, planterne”.

Vildgræs ved flodlejet, som oprindeligt udkom på japansk i 2005, er et hovedværk i Hiromi Itōs digteriske produktion. En voldsomt performativ og shamanistisk bog, der skaber et tekstrum, hvor planter og mennesker, levende og døde, mødre og hunde filtres sammen. En stærk og mytologisk eksilfortælling om en mors rejse med sine to børn gennem verden, holdt i et sprog der er ligeså grænseoverskridende som det er overraskende konkret og jordnært.

Oversat af Annette Thorsen Vilslev

Bestillingsnr: 310987
Antal sider: 114
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"For Itō er naturen det, der ikke vil dø … en messende mørk økopoesi … [der] holder læseren tryllebundet."

- Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her