De elendige

af Victor Hugo

Klubpris 49995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Et ustyrligt mesterværk

Den mest læste bog i den franske litteratur, ikke bare i Frankrig, men i hele verden. Og med gods i til lidt af hvert. Vi taler om den ultimative alt-i-en roman: De elendige. Forlaget Vandkunstens nye pragtudgave i tre bind bringer hele værket, der aldrig tidligere har eksisteret på dansk i sin helhed. En mesterlig totaloversættelse i et på én gang klassisk og nutidig dansk. Jo, det er en begivenhed

Les Misérables - De elendige er et hovedværk i Victor Hugos forfatterskab. Værket udkom i 1862 og er stærkt præget af Hugos sociale engagement.

Romanen følger den tidligere galejslave Jean Valjeans kampe og hans oplevelse af frelse. Mens den alvidende fortæller springer op og ned i tid og frækt stopper alt muligt i sin sæk: melodrama, skrækroman, samfundskritik, politik, historie og religiøs forkyndelse i et kriblende univers af præster, politikere og pebermøer, soldater, gadebørn og ludere, og røde studenter, tjenestefolk og nyslåede baroner.

Romanen tegner det franske samfund i tiden efter Napoleon. Hugo brugte romanen til at fremstille sin opfattelse af historien som en udvikling i en positiv retning. Oplysning og arbejde til alle skal bidrage til fremgangen, folkeslagene skal forenes i en fremtid uden krig og overflødiggøre det Waterloo, der beskrives udførligt i bogen, og de oprør, som prægede forfatterens egen tid.

En anmelder skrev i sin anmeldelse af værket: "De elendige er en oplevelse, som alle burde unde sig selv én gang i deres liv. Ikke som fad og letfordøjelig musical eller som en mildt karikeret Bille August-film. Men som sand roman - som en litterær milepæl og en humanitær magtdemonstration."

Og sluttede i øvrigt af med en lille læserservice, til kommende læsere der måtte anskue læsningen af værket en kende uoverskueligt: "De elendige har lige præcis 365 kapitler i alt. Så hvis man starter den 1. januar, kan man læse hele bogen på et år ved blot at læse ét kort kapitel på et par sider om dagen."

God læselyst uanset hvornår du påbegynder læsningen.



Omslag: Carl-H.K. Zakrisson
Oversat af Hans Peter Lund efter Les Misérables

Bestillingsnr: 289413
Antal sider: 1756
Fakta: Indbundet i 3 bind, i kassette og med tryk på forsnit

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En uventet gave: Victor Hugos De elendige på dansk i 1.700 siders fuld længde - en raslende fortidsøgle af en roman, men et ustyrligt mesterværk med aktuelt perspektiv."

- Politiken

"Hans Peter Lunds oversættelse i denne nye udgave er en nydelse af de helt særlige. Nyt og gammelt sprog omfavner hinanden, og man glider ubesværet gennem siderne."

- Kristeligt Dagblad

"Litterær revolution... Nu foreligger den romantiske prosas endelige mesterværk omsider i en guillotineskarp fordanskning. Den er nærmest uendelig - og uendelig god."

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her