Trediveårskrigen

af Dick Harrison

5/6 (1 i alt)

Klubpris 29995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Den første egentlige verdenskrig

Trediveårskrigen er en af de værste katastrofer i Europas historie. En ufattelig brutal krig som lagde store dele af kontinentet øde og spredte sig til de europæiske kolonier i Amerika, Afrika og Asien

Den svenske professor Dich Harrison har skrevet en stort anlagt og imponerende velformidlet fortælling om den komplekse og langvarige krig, som blev udløst, da en gruppe protestanter smed tre katolikker ud ad vinduet i Prag for 400 år siden.

Det begyndte som en religiøs konflikt mellem den katolske kejser af Det tysk-romerske rige Ferdinand II og hans undersåtter i det protestantiske fyrstendømme Böhmen. Men snart udviklede det sig til vidtforgrenede kampe om den europæiske magtbalance. Europa, kolonierne i Afrika og Amerika og ikke mindst de skandinaviske lande eksploderede i et orgie af vold, mord og politiske intriger, som kom til at vare i tre årtier og forandrede Europa for altid.

Det danske rige smuldrer
For Danmark blev konsekvenserne af begivenhederne i 1618-1648 blandt andet, at vi måtte afstå store landområder og mistede vores stærke position i Norden. Christian 4. søgte tidligt at styrke Danmark-Norges position i Europa ved at kaste sig ind i krigen. Han satte alt ind på at sejre i den såkaldte Kejserkrig mod huset Habsburgs eminente hærførere, men led et katastrofalt nederlag ved Lutter am Barenberge.

Til gengæld blev Sverige, med Gustav II Adolf i spidsen, en førende aktør, der fejede modstanderne af banen i store dele af Europa. Det lykkedes Sverige at etablere sig som en militær stormagt i Europa, bl.a. på bekostning af det danske rige, der ved Trediveårskrigens slutning stod formindsket og forarmet tilbage.

Det moderne Europas fødsel
Trediveårskrigen er traditionelt blevet set som konflikten mellem den katolske habsburgske slægt, der sad på store dele af magten i Europa, og de protestantiske fyrster i Europa, men den var langt mere end det. Det var også en krig mellem stridbare familier, mellem oplyste og uoplyste magthavere og ikke mindst mellem lejesoldater og lokalbefolkningen overalt i Europa. De virkelige ofre blev de civile, for når landsknægtene drog hærgende gennem byerne, myrdede, voldtog og plyndrede de for at skaffe sig den løn, som fyrsterne ikke udbetalte som lovet.

Efter tre årtiers blodsudgydelser endte krigen ved forhandlingsbordet i 1648. Den Westfalske Fred markerede afslutningen på de religiøse krige, som havde hjemsøgt det europæiske kontinent siden Reformationen og betragtes som begyndelsen på det moderne Europa bestående af suveræne småstater.

Dick Harrison fortæller hele krigens dramatiske historie ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet dagbøger og breve fra de fodfolk, ryttere, nonner, bønder, konger og kardinaler, som oplevede Trediveårskrigen på nærmeste hold. Den handler ikke kun om magthavernes politik og strategi, men beskriver også civilbefolkningens uhørte lidelser og de barske vilkår for de soldater, for hvem tidens krigsførelse var et håndværk og et levebrød. Også Christian 4’s rolle i krigen bliver fyldigt beskrevet.

Trediveårskrigen er en forsknings- og formidlingsmæssig kraftpræstation og et uundværligt værk, hvis man vil forstå det, der er blevet kaldt den første egentlige verdenskrig.

Omslag: Rasmus Funder
Oversat af Poul Henrik Westh

Bestillingsnr: 310805
Antal sider: 541
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En eminent god bog om den første egentlige verdenskrig … Om nogen repræsenterer Harrison den narrative historieskrivnings genkomst i Norden"

- Steffen Heiberg, Politiken

"Trediveårskrigen er en skelsættende begivenhed, der for altid forandrede Europa politisk, økonomisk og demografisk. Den fortjener derfor vor fulde opmærksomhed her i 400-året for dens begyndelse, og man [...]

"kan trygt starte med Harrisons bog"

Ulrik Langen, Weekendavisen

"Bogen er en kæmpepræstation. En beretning om politik, intriger, aftaler, krigskunst, menneskers gode og onde gerninger fortalt narrativt og letlæst af en faghistoriker."

- Historie-online

"En eminent god bog."

- Steffen Heiberg, Poltiken

Medlemmernes anmeldelser

Lykke Damsgaard Andersen, Aalborg

27. september 2018

Imponerende

Hvordan forfatteren er lykkes så godt med at holde styr på, samt nedfælde så mange kilder, er enestående. Et flot værk at have i bogsamlingen.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her