Brudstykker af en anarkistisk antropologi

af David Graeber

Klubpris 11995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Antropologen & anarkisten

Tør du – bare et øjeblik – droppe din modernitetschauvinistiske demokrati-opfattelse og forestille dig, at en stammekvinde fra Amazonas kan lære dig noget om statskundskab? Hvis ja, vil du se, at der overalt omkring os pibler egalitære former for organisering og samarbejde frem, som ikke kræver grænsebomme og statsmonopol på vold. Antropologen David Graeber er vor tids vigtigste anarkistiske tænker

Her kommer en udfordring. Noget af det mentalgymnastisk sværeste, man kan bede et voksen vestligt menneske om, er 1) at forestille et samfund, der ikke er hægtet på en nationalstat, og 2) at krænge sin dybt ankrede modernitetschauvinisme af sig længe nok til at erkende, at tidligere tiders og nuværende ikke-vestlige samfundsdannelser hverken er mindre komplekse eller mindre demokratiske end Christiansborg.

David Graeber er professor i antropologi og selverklæret anarkist og i Brudstykker af en anarkistisk antropologi inviterer han dig til en time i politologisk yoga med konceptstræk og dyb åbning af skyklapperne. Anarkisme betyder ’uden hersker’ og er ideen om, at samfund og fællesskaber kan organiseres uden en central magt. Antropologi er studiet af menneskets samlivsformer. Og i Graebers hænder bliver de to kærester.

I et på én gang dybt underholdende og dybt anfægtet ridt tager Graeber nationalstaten med dens geografiske afgrænsning og identitetsmæssige krav ved vingebenet og viser, hvor mange antropologisk beskrevne samfundsformer, der findes derude, som formår at omgå både voldsmonopol, racisme og patriarkat. Fra fortidens Hansestæder til vor tids zapatister i Mexico og dybt egalitære samfund på Madagaskar.

Det handler om at finde modmagt i lokale fællesskaber, der ikke forsøger at indtage magtens rum. Men som kan blive det skelet, der bærer vor fremtidige globale verden, hvor nationalstaterne kommer til kort. Det er veloplagt og nødvendig mentaltræning – og en bog til tiden.

Bestillingsnr: 303057
Antal sider: 125
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om David Graeber

David Graeber er en amerikansk antropolog og anarkist.

Han er professor i antropologi ved London School of Economics og har været aktiv i grupper som Occupy Wall Street-bevægelsen.

Som forfatter fik han et internationalt gennembrud med sin bog fra 2011 om gældens historie, Debt. The First 5,000 Years.

Ekstra materiale

Citat fra bogen:

"Man må acceptere, at anarkistiske organisationsformer på ingen måde vil ligne en stat og at de vil indebære en uendelig række fællesskaber, foreninger, netværk, projekter i enhver tænkelig skala, som overlapper og krydser hinanden på alle tænkelige og sikkert også mange utænkelige måder. Nogle vil være helt lokale, andre globale. Måske er det eneste, de vil have til fælles, at ingen af dem vil omfatte folk, der dukker op med våben i hånden og beder andre om at holde kæft og gøre, som der bliver sagt."