Vi arbejder i øjeblikket på at gøre vores hjemmeside endnu bedre. Torsdag den 23. maj i tidsrummet 13-18 vil det derfor ikke være muligt at tilgå hjemmesiden.

Faderen - et opgør

af Niklas Frank

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Et mesterligt fadermord

Den tyske forfatter og journalist Niklas Frank har skrevet et ætsende præcist opgør med sin far, der var nazistisk generalguvernør i det besatte Polen

I 1946 blev topnazisten Hans Frank, generalguvernør i Polen, dømt til døden ved Nürnbergdomstolen. Kort efter blev han hængt af de allierede for sine krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der blandt andet indebar en central rolle i tvangsdeportationerne i Polen.

I det autobiografiske værk Faderen – Et opgør hidkalder Franks voksne søn Niklas sin far fra “Helvedes dyb”. Det gør han med det ene mål for øje at føre faderen gennem endnu en domsproces, hvor sønnen spiller rollen som anklager, dommer og bøddel. Faderen – Et opgør er en bog om et bittert, brændende og skamfuldt faderhad; den er et litterært fadermord af dimensioner, men handler samtidig også om en håbløs søgen efter den ene lille gerning, der kan vende hadet til kærlighed.

Omslag: Michelle Melissa
Oversat af Camilla Engkjær Laursen

Bestillingsnr: 400066
Antal sider: 343
Fakta: Hæftet

Pressen skriver

"Faderen – Et opgør er sort af kul og dårlig samvittighed uden på, men den er diamanthård og nådesløs indeni ... skrevet i et effektivt og hårdtslående sprog, der vipper præcist mellem poetisk urkraft og blytung fakta."

- Modspor

"En hjerteskærende og hårrejsende læseoplevelse, der fører læseren rundt i nazitidens Tyskland og Polen, i faderens blodige fodspor. Bogen er samtidig en familie- og hverdagsfortælling, der i en sælsom [...]

"blanding af rus og realisme beskriver nazismens banale, opportunistiske væsen midt i galskabens triumf."

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Niklas Frank

Niklas Frank (f. 1939) er tysk journalist og forfatter.

Han er søn af den tidligere nazistiske Generalguvernør i Polen Hans Frank, som efter krigen blev dømt til døden ved Nürnbergprocessen.
Foruden Faderen har han skrevet to bøger om henholdsvis sin mor og sin bror.

I artikler og bøger har han kritiseret det efterkrigstyskland, der ifølge Niklas Frank ikke tog det nødvendige opgør med de ansvarligefor naziregimet.