Manhattan Beach

af Jennifer Egan

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Den, der ikke dykker, drukner

Jennifer Egan har begået noget så radikalt som en fremragende historisk roman. En skæbnefortælling, havet løber igennem, et grundresearchet tidsbillede af New York i krig, en feministisk 1800-tals-roman skrevet i det 21. århundrede – som havde nogen indsat en spindende kraftfuld raketmotor i en Rolls-Royce

Manhattan Beach åbner med en afgørende scene. Anna Kerrigan er knap tolv og har fået lov at tage med sin far Eddie på besøg hos Dexter Styles, en mand hun fornemmer er afgørende for hendes fars og hele familiens overlevelse. Depressionen raser i USA, jobs smelter bort, og bagsiden af samfundet er tættere på overfladen end nogensinde. Nedenfor Styles’ mægtige hus ruller vinterhavet ind mod Manhattan Beach, og Anna fængsles af dets grå, sugende legeme og en mystisk spænding, hun fornemmer mellem de to mænd.

Syv år senere er Annas far forsvundet. Og USA og resten af verden er kastet i krig. Anna arbejder på orlogsværftet i Brooklyn, hvor kvinder laver arbejde, som engang kun kunne udføres af de mænd, der nu sejler som soldater. Hun er stadig fascineret af vand – af det, der ligger under dets sære, blanke flade – og kæmper sig til at blive den første kvindelige dykker. En farlig beskæftigelse på bunden af floden med undersøiske reparationer af de majestætiske skibe. Tunge, blanke dyr, der sitrer af vold og verdenstrang. En aften møder Anna igen Dexter Styles. Skæbnetrådene strammes, og hun begynder at forstå de dybe hemmeligheder, hendes fars liv rummede – og baggrunden for hans forsvinden.

Omslag: Christian Hvid
Oversat af Steffen Rayburn-Maarup

Bestillingsnr: 306688
Antal sider: 392
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Overlegen … mørkt fabulerende og kompleks … skrevet så let og elegant, at man stryger dybt opslugt igennem fortællingen … realisme og symbolik smelter sømløst sammen."

- Politiken

"En storladen historie … elementært spændende … de sidste 100 sider læste jeg med hjertet oppe i halsen."

- Berlingske

"En stor fornøjelse … et dragende tidsbillede af forbudstidens New York."

- Kristeligt Dagblad

"En gribende version af den store 1800-tals roman."

- Evening Standard

"Utroligt tilfredsstillende … Egan udøver en formidabel form for magi … en stor roman."

- New York Times

"Suger dig ind … Romanens eftervirkning bliver ved at med at skylle ind over læseren, længe efter den slutter."

- The Guardian

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jennifer Egan

Jennifer Egan (f. 1962) er forfatter og journalist. Hun blev født i Chicago, voksede op i San Francisco, studerede i England og brugte ferierne på at rejse verden tynd med rygsæk.

I 1987 landede hun i New York og havde en perlerække af pudsige jobs, mens hun lærte sig at skrive (bl.a. kantinemedarbejder i World Trade Center og privatsekretær for grevinden af Romanone, en tidligere spion, der giftede sig til en titel og nu skrev bestseller-romaner).

Egan havde skrevet en lang række noveller og tre romaner, inden hun fik sit absolutte gennembrud med Tæskeholdet banker på (på dansk 2012), der modtog Pulitzerprisen, The National Book Award og er solgt verden over. Manhattan Beach er hendes første roman siden.

Af samme forfatter

Vis hele listen