Det stille liv

af Marguerite Duras

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Besættende ungdomsværk

Det stille liv er som Marguerite Duras’ anden roman en del af de ungdomsværker, der lagde grunden til et stort forfatterskab, og hvor vi stifter bekendtskab med nogle af hendes centrale motiver. Romanen udkommer nu for første gang på dansk i Lone Bjelkes smukke oversættelse. Læs den. Man forstår godt, at romaner som denne slog Duras’ forfatternavn fast

Det stille liv er en lille, stor roman om en ung kvinde, Francine, der lever i sine lidenskaber.

Hun og hendes familie bor isoleret på den lille gård Les Bugues i det sydvestlige Frankrig. Her gælder almindelige normer ikke, og selv drab kan virke helt i sin orden.

Familien i flere generationer lever i samme hus, hvor de i tyst og uhyggelig sammensvorethed afventer onkel Jérômes død. Ingen tilkalder lægen, alle fortsætter tilforladeligt arbejde og gøremål.

Romanen er fuld af tavshed, usagtheder, hemmeligheder og gåder. Midt i stumheden forsøger Francine at forstå sig selv, omgivelserne og også drabet på Jérôme. Efterhånden indser hun, at hun selv har været drivkraften bag de tragiske begivenheder.

En fremragende gyser om kærlighed, hævn og begær.

Omslag: Åse Eg Jørgensen
Oversat af Lone Bjelke efter La vie tranquille

Bestillingsnr: 295576
Antal sider: 186
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Er man ny i hendes forfatterskab, kan man passende startede med Det stille liv, der udkom første gang, da Duras var 30 år gammel. Og stadig kun på vej. På smuk, foruroligende og sært genkendelig vis."

- Berlingske

"Dét, der gør Duras til en næsten narkotisk nydelse, er ikke mindst hendes beskrivelser af kærligheden, smerten, havet, vanviddet, døden og alt det andet, som lodder langt ned i hendes egen familiehistorie."

- Fyns Amts Avis

"Marguerite Duras menneskeindsigt og sprogforståelse, som den danske oversætter Lone Bjelke også må have en del af æren af, er uden sidestykke og denne lækkerbisken af en bog ville jeg ikke være foruden."

- Helsingør Dagblad

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Marguerite Duras

Duras, Marguerite

Den franske forfatter og filmskaber Marguerite Duras blev født i 1914 i Vietnam, dengang Fransk Indokina

Da hun var syv år gammel døde hendes far. Moren valgte at blive i Indokina, men tabte sin opsparing på jordspekulation og kom sig aldrig over tabet.

Hendes ulykke kom til at præge familien og blev et tilbagevendende tema i Duras’ forfatterskab. Hun skrev romaner, essays og journalistik, værklisten tæller omkring 50 titler.

Derudover var Duras også et originalt filmmenneske, den mest kendte, hun instruerede, er Hiroshima, mon Amour fra 1959.

Duras var en kontroversiel figur i den franske offentlighed, både på grund af sit politiske engagement, sine skilsmisser, de seksuelle motiver i hendes bøger, de konsekvente selvudleveringer og ikke mindst fordi hun var kvinde, en kvinde som tog sig selv seriøst som skrivende.

Marguerite Duras døde i 1996.

Af samme forfatter

Vis hele listen