NYHED

Lol V. Steins henførelse

af Marguerite Duras

Klubpris 12995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Henførelsen

Lol V. Steins henførelse er en af Marguerite Duras’ bedste romaner. Og den vildeste. På én gang kølig (med et snert af vanvid) og brændende hallucinerende (båret af et begær, der bryder psykologien itu)

Da Lol V. Stein som nittenårig forlades af sin forlovede Michael til et bal, hvor han møder en elegant, ældre kvinde, bliver Lol ikke ulykkelig. Hendes brændende kærlighed omsættes i stedet til en mystisk art af opløftelse – og som aftenen skrider frem, og lidelsen kontinuerligt udebliver, glemmer hun »kærlighedens gamle algebra «. Noget nyt har ført Lol med sig. Noget på én gang dybt og mystisk med en tone af galskab.

Ti år senere har Lol fået tre børn med sin nye mand og bruger sin tid på at vandre ture. Her møder hun skoleveninden Tatiana, der trøstede hende dengang, og Tatianas elsker Jacques. Og nu forskydes begæret igen – en ny vej sprænges så dyb, at konventionel psykologi bryder sammen, og blikket begynder at migrere mellem Lol og Jacques.

Et sært, vildt og skandaløst velskrevet mesterværk.

Oversat af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen

Bestillingsnr: 308825
Antal sider: 230
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En meget mystisk og virkelig vild roman … de strålende oversættere føjer hermed et nyt værk til en kærkommen kanon for unge pigers på én gang passivt og aktivt skandaliserende seksualitet."

- Information

"En roman om lidenskab, men formen er kølig, skrabet."

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Marguerite Duras

Duras, Marguerite

Den franske forfatter og filmskaber Marguerite Duras blev født i 1914 i Vietnam, dengang Fransk Indokina

Da hun var syv år gammel døde hendes far. Moren valgte at blive i Indokina, men tabte sin opsparing på jordspekulation og kom sig aldrig over tabet.

Hendes ulykke kom til at præge familien og blev et tilbagevendende tema i Duras’ forfatterskab. Hun skrev romaner, essays og journalistik, værklisten tæller omkring 50 titler.

Derudover var Duras også et originalt filmmenneske, den mest kendte, hun instruerede, er Hiroshima, mon Amour fra 1959.

Duras var en kontroversiel figur i den franske offentlighed, både på grund af sit politiske engagement, sine skilsmisser, de seksuelle motiver i hendes bøger, de konsekvente selvudleveringer og ikke mindst fordi hun var kvinde, en kvinde som tog sig selv seriøst som skrivende.

Marguerite Duras døde i 1996.

Af samme forfatter

Vis hele listen