SPOTPRIS

Americanah

af Chimamanda Ngozi Adichie

6/6 (1 i alt)

Spotpris 4995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Afropolitanere

Der bliver skrevet om immigration, eksil og kulturmøder som aldrig før. Og den nye generation af forfattere med afrikanske rødder, de såkaldte "afropolitanere", stormer i øjeblikket frem på den litterære scene. Chimamanda Ngozi Adichie er en af de allerstærkeste stemmer. Hun brød igennem med En halv gul sol og er aktuel med sin nye roman om race, kærlighed og om at finde hjem - hvor end det er

Ifemelu og Obinze forelsker sig i Lagos som teenagere.

Nigeria styres af militæret, og folk flygter fra landet. Selvsikre Ifemelu rejser til USA. Her oplever hun sejre og nederlag, finder og mister venner og konfronteres for første gang i sit liv med spørgsmål om race.

Obinze har planer om at rejse efter Ifemelu, men efter terrorangrebet den 11. september nægtes han adgang til USA.

I stedet kastes han ud i en farlig og illegal tilværelse i London. Tretten år senere er Obinze en velstående mand i det nye demokratiske Nigeria, og Ifemelu har fået succes i USA som forfatter til en anerkendt blog. Men har de efter så mange års adskillelse modet til at mødes igen?

Americanah er en dybt interessant fortælling om eksil, identitet, race og sprog. Og om at finde et sted at leve og nogle mennesker at leve med, som giver en plads til at leve et ærligt liv.

Et stærkt og gribende portræt af eksilpsykologien og tilværelsens vilkår for mennesker med blandingsidentiteter.

Omslag: Imperiet
Oversat af Susanne Staun efter Americanah

Bestillingsnr: 288019
Antal sider: 520
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Chimamanda Ngozi Adichie har skrevet en episk og brillant murstensroman af den slags, hvor man efter sidste side ønsker, at man kunne slette sin hukommelse og starte forfra."

- Kristeligt Dagblad

"Hvis nogen skulle finde den seneste tids danske litteraturdebat om identitet, race, seksualitet og køn overspændt eller perifer, [...]

så slå op på første side af den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichies roman Americanah."

- Politiken

"Chimamanda Ngozi Adichie skriver klogt og medrivende om diskriminering og fremmedhed."

- Jyllands-Posten

"Imponerende stærk i sin skildring af eksilets psykologi."

- Weekendavisen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Chimamanda Ngozi Adichie

Adichie, Chimamanda Ngozi

Chimamanda Ngozi Adichie er født i 1977 i det sydøstlige Nigeria

Hun forlod hjemlandet som 19-årig for at bosætte sig i USA, hvor hun har skrevet en række bøger med stærke afrikanske temaer.

Lilla hibiscus (2003) handler om diktaturets værste epoke i Nigeria, En halv gul sol (2006) er titlen på hendes prisbelønnede roman om krigen i Biafra. I 2013 udkom Americanah, der skildrer det komplicerede forhold mellem Afrika og USA i nutidens globaliserede verden.

Americanah blev af The New York Times kåret som en af de 10 bedste romaner i 2013.