Krigens rammer - Hvornår er livet sorgbart

af Judith Butler

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Hvem græder du for?

Ikke alle liv tæller ligeligt. Nogle liv sørger du over tabet af – du raser over terrorangrebet i Paris, måske sætter du endda tricoloren på din facebookprofil. Andre liv forsvinder – måske i Beirut, måske i Det Ægæiske Hav – uden du berøres. Hvorfor? En af de vigtigste tænkere i vor tid er endelig kommet på dansk

Om morgenen den 2. september 2015 skyllede liget af Aylan Kurdi op på en strand i Tyrkiet.

Aylan var 3 år og på flugt med sin familie fra Syrien mod Canada. Så langt kom de aldrig. Men på stranden var der fotografer, og et billede af den døde dreng i rød t-shirt i armene på en tyrkisk gendarm slog hul i mediestrømmen.

Vi var mange, der sørgede over ham. Billedet gik verden rundt. Og dets virkningshistorie blev ikonisk.

For ikke kun blev de, der var kritiske over for Europas håndtering af flygtningestrømmen, påvirkede – nej, regeringsledere, hvis politiske linje indtil da gik kontra, trådte frem og erklærede, at nu ville England, USA og selv Australien tage imod flere flygtninge.

Men hvad er det ved dét billede, der fremprovokerer en sådan politisk effekt? Hvorfor sørgede vi over Aylan, men ikke hans familie? Eller de mange andre, der skyller op på strandene i Italien, Libyen og Tyrkiet?

Judith Butler er en af vor tids vigtigste tænkere. Og nu har vi endelig, endelig fået hende på dansk. I Krigens rammer blotlægger hun i en brændende analyse de mekanismer, der i krigstider går i gang og gør nogle befolkningsgruppers liv mere værd end andre.

Nogle liv tæller som liv, og der sørges, når de går bort. Andre liv tæller ikke. De bliver aldrig helt 'levende' for os. Og det slår igennem i de rettigheder, de tildeles. For de mennesker, hvis liv ikke er sorgbare, er også dem, vi ikke beskytter mod sult, vold og arbejdsløshed.

Butler spørger først: Hvem tæller? For før vi kan tænke over, hvordan rettigheder og velfærdsgoder fordeles, må vi spørge, hvem vi overhovedet anerkender som del af vort samfund. Og så udvikler hun en position at kæmpe mod disse mekanismer fra.

En position af ikke-vold, et råt, blidt og forsigtig formet 'fuck you', der insisterer på demokrati og livets værd, når den politiske dynamik suspenderer det. En lille, meget stor bog.

Bestillingsnr: 296400
Antal sider: 233
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En vigtig bog, hvis største fortjeneste er, at den spørger, om det fortsat er krigens rammer, der skal diktere vores reaktion på terrorisme, eller om en mere afdæmpet indsats kunne være vejen frem."

- Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Judith Butler

Butler, Judith

Judith Butler, født 1956, er en afgørende amerikansk filosof og professor ved Berkeley

Hun katalyserede begrebet queer theory i 90’erne med sine teorier om, at køn ikke så meget er noget man har, som noget man gør. Og er bl.a. blevet kritiseret grundigt af pave Benedikt XVI.

Efter terrorangrebene i New York zoomede hun ud og begyndte sine analyser af krig, vold, tortur, offentlighed og politik i et forsøg på at udvikle en kritisk position af ikke-vold.

Hun bor i Californien med sin partner politologen Wendy Brown og deres søn.