NYHED

Anna Karenina 1-2

af Lev Tolstoj

6/6 (1 i alt)

Klubpris 26995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Der er lige så mange slags kærlighed, som der er ulykker

Anna Karenina regnes af mange for verdens bedste roman – historien om den stærke kvinde, der forlader sit borgerlige liv for at leve sine lidenskaber i tsartidens Rusland er Lev Tolstojs psykologiske mesterværk

Vi er i Rusland i tsartidens Moskva. Den godmodige levemand Stepan Oblonskij bliver afsløret i en affære med sin børns franske guvernante – og for at blive forsonet med sin oprørte hustru sender han bud efter sin smukke, fornemme og elskede søster fra Sankt Petersborg, så hun kan mægle: Anna, gift Karenina.

Anna ankommer. Men hun kommer til at betale en høj pris for at redde sin brors ægteskab. I Moskva bliver den eftertragtede og rige ungkarl Aleksej Vronskij nemlig dybt forelsket i hende. Til sidst giver hun efter og gengælder hans kærlighed – på trods af sit ægteskab med Karenin. Og Anna må nu opgive sit hele liv, forlade mand og søn og bliver fuldstændig afhængig af Vronskijs kærlighed. Hun begiver sig ud i ukendt land.

Imens ude på landet lever den unge godsejer Konstantin Levin en helt anden tilværelse. Skiftevis optaget af sit landbrug, dyrene, jorden og sin drøm om en familie. Den smukke drøm om en skøn kone brister dog, da han i Moskva frier til Stepan Oblonskijs unge svigerinde og får afslag. Hun er nemlig forelsket i Vronskij.

I spændingsfeltet mellem tsar-Ruslands absolutte overklasse på den ene side – i Moskvas og Sankt Petersborgs saloner, på restauranter og ved baller, hvor krystallet lyner, på galopbaner og i barnekamre – og det landlige liv på det anden – under høhøsten og den syngende blå himmel og på jagt i skovens stilhed – fremmaner Lev Tolstoj et af de rigeste portrætter af Rusland, der nogensinde er skabt, mens han fortæller historien om en kærlighed, der spænder sig vildt og flammer mod konventionerne.

Eksklusiv udgave

Nu er værket for første gang siden 1929 blevet virtuost genoversat til dansk af Marie Tetzlaff



Omslag af Carla Kai
Oversat af Marie Tetzlaff

Bestillingsnr: 400045
Antal sider: 952 sider
Fakta: 2 bind, lærredsindbinding

Pressen skriver

"Et fuldkomment mesterværk."

- F.M. Dostojevskij

"En af verdens største romaner … Det er livets mangfoldighed, skabningen selv, der jubler i Tolstojs vinterkrystalliske klarhed – og i oversættelsens kongenialitet. I scener … nås et symbiotisk niveau, hvor livet og [...]

"litteraturen synes identisk."

- Kristeligt Dagblad

Medlemmernes anmeldelser

Karina Munch Vesterdal, Ribe

3. december 2018


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lev Tolstoj

Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er en af Ruslands allerstørste forfattere, der med romaner som Krig og fred og Anna Karenina har sat milepæle i verdenslitteraturhistorien.

Ved siden af sit forfattervirke var Tolstoj en vigtig stemme i sin samtids store debatter om moralske, religiøse og politiske spørgsmål.

I en periode gjorde han militærtjeneste i Kaukasus, og det var her, han hørte om den historiske skikkelse Khadzji-Murat og blev inspireret til sin romanfigur af samme navn.

Af samme forfatter

Vis hele listen