Krisehæfterne

af Ursula Andkjær Olsen

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

"Jeg, Pandora, åbnede rent faktisk, og det kom ud. Det var anderledes end jeg troede"

Ursula Andkjær Olsen er en stor lyriker. Nu romandebuterer hun med en fræsende kompleks historie om Pandora, der åbnede æsken, og fandt kapitalismekritik, hævn over svigefulde mænd, forsmåelser, kriser af alle slags og en velgørende, helt-oppe-at-køre vrede at ride på. Rasende, vittigt, grundklogt hovedværk

Kvinden Pandora har sat sig for at hævne. Hævne en fortid med en dæmonisk advokatmand, der efterlod hende rasende og forsmået. Det gør hun i drømme. Men samtidig bliver hun forladt af en anden mand. Resultatet bliver, at Pandora begynder at åbne æskerne og krukkerne og dåserne. Og ud vælter vreden. Hun skriver ensomhedens og tabets ritualer ned. Forsøger at huske – forsøger at glemme. Hun lægger planer og udtænker projekter, raser over samfundets blødhed, korresponderer, drømmer og diskuterer skiftevis med sig selv, to veninder (Zulu og Echo) og en tredje mand. Og indimellem taler et kor af børn.

Krisehæfterne er Ursula Andkjær Olsens første roman. En vild, fortumlende og knopskydende bog, der på én gang er en kærlighedsroman, en roman om økonomi (hvordan samfundets økonomiske ideer forplanter sig til psyken og eksistensen) og en historie om at lukke op – for fortiden og hævnens mulighed, men også drømmene og fremtiden – som i bogens anden del spejler sig i et essay om kriserne. Både de globale kriser, vi tumler med, og de lokale, der tegner os. Det kommer til at handle om både sorg, ensomhed og utopier. Gennem bogen løber dertil et billedspor – en række sugende, blåsorte genstande, rum og landskaber – af fotografiske arbejder af kunstneren Sophia Kalkau.

Omslag: Sophia Kalkau

Bestillingsnr: 306928
Antal sider: 472
Fakta: Hæftet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Fantastisk … Pandora er fuld af had og hævntrang, pis og vineddike … tusindvis af guldkorn."

- Politiken

"Et lyngennemblitzet tordenvejr af et hovedværk."

- Weekendavisen

"Syrebad."

- Information

"Suverænt skrevet."

- Jyllands-Posten

"En af vores mest spændende og udfordrende lyrikere."

- Berlingske

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her