Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog

af Naja Marie Aidt

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Carls bog

For to år siden døde Naja Marie Aidts 25-årige søn i en ulykke. Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage er et uafrysteligt mesterværk om en moders sønderrivende sorg. Om at miste sig selv og om at blive rejst op af kærligheden og poesien

"Jeg løfter mit glas og skåler med min ældste søn. Ovenpå sover hans gravide hustru og hans datter. Udenfor er martsnatten kold og klar. »For livet!« siger jeg, da glassene rammer hinanden med en sprød og fin lyd. Min mor siger noget til hunden. Så ringer telefonen. Vi tager den ikke. Hvem skulle ringe til os så sent en lørdag aften?"

I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage beskriver de første år fra den grusomme besked, til chokket langsomt fortager sig. Det er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter at have mistet et barn er, hvordan sorg forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn?

Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme.

Døden tog Carl fra Aidt. Nu giver hun ham tilbage i form af bogen om ham. Et uforligneligt værk og en smuk og brutal udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.

Omslag: Kim Lykke

Bestillingsnr: 303024
Antal sider: 168
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Et stort kunstværk (…) Et uendeligt smukt og rystende sorgværk og en kærlighedserklæring til fællesskabet."

- Kristeligt dagblad

"Naja Marie Aidt skriver afsindigt og afsindigt godt om at miste sit barn."

- Politiken

"Det første, man har lyst til at sige, når man har læst Naja Marie Aidts bog, er tak! Tak, for at rædslen har fået et sprog. (…) Man sidder med en bog, der er skrevet af nødvendighed, og man suges ind i nødvendigheden, når [...]

"man læser. Dybt berørt."

- Information

"En moderne græsk tragedie - og et uafrysteligt vidnesbyrd om sorgens inderste væsen."

- Weekendavisen

"Rå, smuk læsning og stor litteratur (…) Et berigende værk om død, sprog, kærlighed og det fællesskab, der gør det muligt at overleve så stor en sorg."

- Børsen

"Læs Carls bog med det samme. Den er vigtig, enestående og helt uundværlig."

- Nordjyske

"Bogen gør os alle klogere på såvel døden som kærligheden."

- Berlingske

"Et ægte, ubærligt mesterværk. (…) Det er så overbevisende en rekonstruktion af sorgens dybde, Aidt har begået."

– Jyllands-Posten

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Naja Marie Aidt

Aidt, Naja Marie

Naja Marie Aidt er født juleaften i Aasiat i Grønland, 1963

Hun kom til Danmark som syvårig og er opvokset i København.

Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung. Hun har siden skrevet digte, noveller, dramatik, sange, børnebøger og manuskript til filmen Strings (2005). Hun romandebuterede i 2011 romandebuterede hun med Sten saks papir

Aidt har modtaget en lang række priser, bl.a Herman Bangs mindelegat, Martin Andersen Nexø Prisen, Beatriceprisen og det Livsvarige legat fra Statens Kunstfond.

For Bavian (2006) fik hun i 2007 Kritikerprisen og i 2008 Nordisk Råds Litteraturpris. Hendes digte og noveller er oversat til flere sprog.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Fra Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage:

Jeg hører ofte den stemme: Jeg har forstået det: Carl er død. Sådan er det. Livet går videre. Og så to timer efter græder jeg ned i abrikosmarmeladen, fordi jeg kom til at tænke på hvor meget han elskede appelsinmarmelade, og på, at han en uge før sin død fik et glas appelsinmarmelade af min mor. Det fandt jeg i hans køkken, halvspist, da vi ryddede hans lejlighed. Malstrømmen, som Didion beskriver i Et år med magisk tænkning : en lille flig af et minde, der fører tilbage til fortiden, til tiden før sorgen. Min version af malstrømmen fører altid frem til sorgen. Abrikosmarmelade bliver til appelsinmarmelade, og marmeladen bliver til et klistret spor der trækker alt med sig. Søde minder om Carl bliver bitre og utålelige fordi de leder frem til hans endeligt.

"Vi stod i mit køkken, nytårsdag 2015. Vi talte om din oldefar, som døde for nogle år siden. Han blev fireoghalvfems år gammel. Du elskede din oldefar, han elskede dig.
Du sagde: "Jeg er ikke bange for døden. Det har jeg aldrig været."
Jeg sagde: "Det er jeg. Når jeg dør, skal I brænde mig, jeg vil ikke ned i den kolde jord."
Du lo. Så sagde du: "Jeg vil begraves. Jeg ønsker at indgå i det store kredsløb. Jeg elsker naturen, jeg vil være en del af den."
Jeg lo. Jeg sagde: "Det er du allerede." Jeg sagde: "Whatever. Det skal jeg gudskelov ikke være med til."