Homo Sacer - Den suveræne magt og det nøgne liv

af Giorgio Agamben

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Det suveræne og det nøgne

Du kan ikke forstå filosofidebatten lige nu uden at forstå ideen om det nøgne liv. Ja, måske kan du ikke engang forstå den politiske situation. Giorgio Agamben er en af de vigtigste tænkere i vor tid – hans ideer har påvirket såvel filosoffer som aktivister. Nu får vi endelig hans hovedværk på dansk

Inger Støjberg havde næppe Giorgio Agamben i tankerne, da hun i november 2015 poserede iført smil og dynejakke foran en sneklædt flygtningelejr i Thisted.

Men dét billede, som gik alle medier rundt, er faktisk lidt af en filosofisk maggiterning, der på perfekt vis opsummerer mestertænkerens analyse af den moderne magt.

Hos Agamben er det store mellemværende nemlig altid mellem magten og livet. Vi tænker gerne magten som den instans, der regulerer os som borgere ved at udstikke regler og rettigheder. Men Agamben viser, at den suveræne magt i stedet må forstås som den instans, der kan tilsidesætte de regler, den selv opstiller, og udråbe undtagelsestilstanden. En situation, hvor individer fratages borgerens beskyttelse og rettigheder.

Undtagelsestilstanden er magtens reelle rum – her kan den udføre handlinger, den forbyder andre – og i vor tid er den blevet perfektioneret i lejren. En moderne zone af suspenderede rettigheder og liv. Fra KZ-lejrene til Guantanamo. Det er dét, Agamben mener med det nøgne liv eller homo sacer. Et betegnelse fra den romerske folkeret for et menneske, der er dømt til eksklusion – og nu straffrit kan dræbes af enhver.

Giorgio Agambens homo sacer-projekt er et af vor tids vigtigste og mest uomgængelige filosofiske værker. Igennem ni bøger, der beskæftiger sig med alt fra Auschwitz til Franciskanermunke, har han sat rammerne for vor tids samtale. Såvel den abstrakte om magtens idehistorie som den brændende konkrete om flygtninge, der drukner i Middelhavet og interneres i Thisted.

Denne bog er den første og største. Uomgængelig.

Omslag: Christinna Lykkegaard Nilsson
Efterord og oversættelse af Carsten Juhl

Bestillingsnr: 297770
Antal sider: 262
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Et af nutidens mest indflydelsesrige filosofiske værker … det [er] vigtigt og godt at den nu endelig er tilgængelig på dansk."

- Information

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Giorgio Agamben

Agamben, Giorgio

Giorgio Agamben, født 1942, italiensk filosof og ledende figur inden for radikal politisk teori

Med homo sacer-projektet, påbegyndt i 1995 og afsluttet i 2015, er han blevet en af de mest indflydelsesrige tænkere i samtiden.

Som ung deltog han i Martin Heideggers seminarer i en skyggefuld have med høje træer i Le Thor. Han har senere udtalt, at det blev mødet med Walter Benjamins tekster, der reddede hans liv fra Heidegger.

For cineasterne kan nævnes, at han som 22-årig spillede apostlen Filip i Pier Paolo Pasolinis Jesusfilm Matthæusevangeliet.

Af samme forfatter

Vis hele listen