Indkøbskurv

Ingen bøger i kurven

Bekræft

message

Indhold

Fakta om bogen

  • Indbinding: Hæftet
  • Antal sider: 446
  • Bestillingsnummer: 152769

Gao Xingjian

Et ensomt menneskes bibel

Læg i kurv

Klubpris

99,-


Gem på Min huskeseddel

Del på Facebook

Alle stjerner:

  • Ialt 4 ud af 6 stjerner.

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Kulturrevolutionen

Nobelprisen er en charmerende pris. Den gives med jævne mellemrum til forfattere, som selv de færreste litterater har stiftet bekendtskab med. Når prisen gives til en sådan forfatter følger altid en diskussion om motiveringen for prisen og eventuelle politiske under- eller overtoner. Det samme gjorde sig gældende, da kineseren Gao Xingjian modtog Nobelprisen i litteratur i 2000. Hvem var han? En tilfældig forfatter, der siden 1987 havde levet i eksil i Paris for at undgå forfølgelse af det inhumane kinesiske styre og derfor udelukkende et politisk korrekt valg? Ja, havde han idet hele taget fortjent denne den største af alle litteraturpriser?

Det kan du nu selv forvisse dig om, at han så absolut havde, ved at læse Et ensomt menneskes bibel. Samtlige danske anmeldere var begejstrede og enige om, at Gao med denne roman viste format i Nobelklasse. Forståeligt nok. I den selvbiografiske roman Et ensomt menneskes bibel opruller han på en nærmest reserveret måde nogle sindsoprivende enkeltstående hændelser i et omtumlet liv. Romanen udgøres af 2 spor, et nutidigt og et fortidigt, som flettes sammen. Det nutidige åbner på et hotelværelse i Hongkong i 1996, hvor en kinesisk eksilforfatter indleder et forhold til en tysk-jødisk kvinde. Modvilligt giver denne eksilforfatter sig til at fortælle som sin barndom og ungdom i Beijing og om de svære år under kulturrevolutionen. Det var en tid, hvor venner og elskende rask væk angav hinanden, og hvor en uheldig bisætning kunne gøre én til jaget vildt. Selv var han på skift iagttager, politisk medløber og offer. Parallelt med at hans kinesiske fortid rulles op, følger vi hans moderne kosmopolitiske tilværelse i eksil. Vi får indblik i hans skiftende erotiske forhold og hans refleksioner over eksilet, og hvordan de smertelige erindringer fra opvæksten i Kina bliver ved med at dukke op.

Et ensomt menneskes bibel bør have en plads i reolen ved siden af værker af andre store nulevende tematisk sammenlignelige forfattere som V. S. Naipaul, Imre Kertész og Milan Kundera.

Oversat fra kinesisk af Susanne Posborg.

Pressen skriver


"Et ensomt menneskes bibel er et grandiost anlagt og dog minutiøst udført møde mellem Europas litterære modernisme og kinesisk æstetik og filosofi, der finder sted i erindringen om grusomheder og vanvid, hinsides hvad mennesker normalt kan holde til. På dagsordenen intet mindre end eksistensen selv."
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"Den kinesiske nobelpristager Gao Xingjian udkommer nu for første gang på dansk. Hans historier er en lang række punktnedslag i en fortællers liv, og episoderne har det overrumplende præg af autenticitet, der rusker læseren vågen, uanset hvor meget man ellers har læst om den kinesiske revolution og kulturrevolutionen."
- Niels Brunse, Politiken

"Det er med en følelse af overmandet forundring, man læser den kinesiske nobelpristager Gao Xingjians første udgivelse på dansk, refleksions- og erindringsbogen Et ensomt menneskes bibel, fint og troværdigt oversat af Susanne Posborg, med saglig og kyndig indledning af Anne Wedell-Wedellsborg. Man er overvældet, fordi dens stof forekommer så umanerligt stort, og man må undre sig ved den - østerlandsk - afklarede ro, hvormed forfatteren lægger det frem. Frem for direkte at anmelde bogen får jeg mest lyst til at lave en liste over alle de ting, jeg skal huske, når jeg genlæser den."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

Uddrag

Læseprøve

Et ensomt menneskes bibel handler om i høj grad om fortidens forhold til nutiden. Det vidner allerede første side i bogen om, hvor vi får introduceret hovedpersonen og hans decimerede familie


"Det var ikke fordi han ikke kunne huske at han havde levet et andet liv. Men det var ligesom med de gamle gulnede familiefotografier der ikke var blevet brændt. Når han tænkte på det, blev han lidt vemodig, men det var alt for fjernt, som fra en anden verden der for længst var forsvundet. I hans bolig i Peking, der var blevet ransaget og forseglet af politiet, havde han et familiebillede som hans afdøde far havde gemt. Billedet vise næsten hele storfamilien samlet. Hans farfar levede endnu på det tidspunkt. Hvidhåret og ude af stand til at tale efter et slagtilfælde sad han tilbagelænet i en gyngestol. Som eneste barn var han selv med på billedet. Han var familiens ældste søn og den ældste sønnesøn og sad mellem farfar og farmor iført splitbukser der afslørede hans lille tissemand, og en sømandshue på hovedet, efter amerikansk model. Tidspunktet var lige efter afslutningen på den otte år lange modstandskrig mod japanerne og før borgerkrigen brød ud. Billedet var taget på en brændende solskinsdag foran den runde port ude i haven, der var fyldt med blomstrende guldgule krysantemum og mørkerøde hanekam. Det var hvad han kunne huske om haven. Fotografiet var skjoldet af vand, som havde givet det en grumset gul farve. I baggrunden bag den runde port så man huset. Det var bygget i engelsk stil i to etager med en overdækket veranda og en altan langs husets førstesal. Det var her storfamilien boede. Han kunne huske at der var tretten personer med på billedet. Dette ulykkestal omfattede hans forældre, hans fars brødre og søstre og den yngste farbrors kone. Men ud over en faster, som boede i USA og ham selv var der ingen tilbage. Heller ikke huset bag den runde port fandtes mere."

Side 13

Din anmeldelse af Et ensomt menneskes bibel

For at afgive en anmeldelse af Et ensomt menneskes bibel, skal du være logget ind først.

Bernardo Atxaga

Obabakoak

Træd i dette labyrintiske værk af leg, magisk realisme og fantastiske fortællinger.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

130,-


Galsan Tschinag

Den blå himmel

'Tidløs verdenslitteratur.'
- Liselotte Wiemer, Weekendavisen
Læs mere

Læg i kurv

Spotpris

99,-


Elisabeth Rynell

Hohaj

'det ene storslåede ordbillede efter det andet (lyser) op i fortællingens intenst sitrende rum, hvor åndedrættet hæver og sænker sig, imens følelser og fornemmelser får mæle.'
- Leonora Christina Skov, Politiken
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

99,-


Miriam Toews

Livet som det ...

***** ... en fremragende bog. (...) en af de mest personlige, originale og autentiske fortællestemmer, jeg længe har mødt.
- Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Berlingske Tidende
Læs mere

Læg i kurv

Spotpris

169,-